Gulvafslibning

GulvfaslibningDet er meget forskelligt, om man har mod på at give sig i kast med at slibe sit trægulv selv. Nogle vil helst overlade det til professionelle fagfolk og andre elsker at gøre tingene selv. Når det kommer til gulvafslibning – frem for gulvafhøvling, som er en helt anden sag – er der mange, der gør det selv og får et rigtig flot resultat. Her vil vi give dig fem steps til, hvordan du selv kan slibe dit gulv flot igen.

Gulvafslibning kræver grundighed og påpasselighed

En forudsætning for et godt resultat er, at du gør arbejdet grundigt og rigtigt samt har et vist håndværksmæssigt håndelag. Det går ikke at springe over, hvor gærdet er lavest, det vil kunne ses på resultatet. Du skal sørge for at leje det korrekte udstyr og sætte dig ind i, hvordan det skal bruges og, hvornår hvad skal tages i brug. Så vil du ende med et gulv, der har samme flotte udseende, som hvis det var slebet af en gulvsliber. Her kommer de fem steps vi anbefaler dig at følge.

Step 1: De rigtige maskiner

Det er naturligvis vigtigt, at du får fat i det rette udstyr. Efterhånden kan man leje en gulvsliber i næsten alle byggemarkeder og ved en del farvehandler. Få personalet til at hjælpe dig med at få det øvrige udstyr så som slibepapir i forskellig grovhed, kantsliber eller andet specieludstyr, som du kan bruge ved dørtrin og på eventuelle trappetrin.

Step 2: Ryd rummet

Uanset om den slibemaskine du lejer er med støvsuger eller ej, skal du regne med, at det støver rigtig meget, når du sliber gulvet. Du skal derfor tømme hele rummet og dække rigtig godt af ind til de andre rum. Ellers har du slibestøv i alle skuffer og skabe efter afslibningen. Nogle afdækker døråbninger med både plastik og et våd lagen eller lignende, som kan opfange støvet ekstra godt for eksempel, hvis du skal ud og ind ad døråbningen mens arbejdet pågår.

Step 3: Afprøv gulvsliberen

Hvis du ikke har prøvet at afslibe et gulv før, er det en rigtig god ide at afprøve maskinen i et værelse, hvis det er muligt. Ellers så start i et område, hvor der skal stå møbler, så eventuelle begynderfejl ikke bliver så synlige. Har du prøvet det før, skal du også lige være lidt varsom til en start. Det er jo ikke den samme maskine og, der kan derfor være stor forskel på, hvordan den er at arbejde med.

Step 4: Tre gange afslibning

Det er desværre ikke nok at slibe gulvet en gang. Det skal have hele tre gange med forskelligt slibepapir før det er færdigt. Det kommer an på gulvets tilstand, hvor groft eller fint slibepapir, der skal anvendes til de tre afslibninger. Et meget slidt og medtaget gulv kræver et grovere slibepapir end et gulv, der er knap så medtaget. Du skal starte med det groveste slibepapir med korn 16 til 24 til den første såkaldte grovslibning. Derefter skal gulvet have det man kan kalde en mellemslibning med korn 40 til 60. den sidste slibning er finslibningen og foretages med slibepapir, der har korn 80 til 100.

Step 5: Efterbehandling

Når gulvet er slebet færdigt er det meget modtageligt for snavs, pletter og ridser. Derfor gælder det om ikke at gå unødigt meget på det, før det har fået en efterbehandling. Det er helt op til dig, hvilken efterbehandling du ønsker at give dit gulv. Hvis du gerne vil have det lyst, kan du give det lud kombineret med sæbe, olie eller lak. Du skal bare huske at luden ikke i sig selv beskytter gulvet. Det er sæben, olien eller lakken, der gør at gulvet kan bruges og holde sig pænt i lang tid.